10 mærkelige facts om mig

10 mærkelige facts om mig

1. Min næse kløer når jeg bliver nervøs – hvilket resulterer i at jeg ligner en der diskret prøver på at pille næse i meget mærkelige situationer

2. Halvdelen af min ene fortand er plastik – da jeg var lille løb jeg med fuld fart ind i en væg og knækkede den. Heldigvis er det ikke noget man ser, medmindre man virkelig kigger efter det

3. Jeg er tal blind – det hedder Dyskalkuli og betyder at jeg f.eks. har rigtig svært ved matematik, på trods af at jeg er fagligt dygtig ift. stort set alt andet. Jeg bytter rundt på tal og kan f.eks. have brug for at læse et årstal tyve gange før det sidder fast og har svært ved at huske tal såsom pinkoder.

4. Jeg kan ikke sove uden at kramme en pude – jeg føler helt seriøst at mine ribben borer sig ned i madrassen uden!

5. Jeg har på 5 år afbleget mit hår mere end 20 gange – mirakuløst nok, så sidder det stadig på mit hovede og det er ikke friturestegt! Jeg kommer også til at skrive mit næste indlæg netop om dette!

6. Jeg kan ikke cykle – jeg tror ikke den behøver videre forklaring.. men alle finder det hylende morsomt!

7. Jeg HADER at have sokker på – der findes ikke noget værre end at mærke ens sok kravle af foden nede i ens sko. Jeg går helst med åbne sko så meget jeg kan, netop for at undgå sokker. Og derhjemme går jeg kun i bare tæer!

8. Jeg går altid med store øreringe og tager dem først af når jeg går i seng – det er faktisk en af mine mange usikkerheder. Jeg havde relativt store stretch øreringe da jeg var yngre og af den grund kan de ikke vokse helt sammen. Så store øreringe dækker de grimme huller!

9. Jeg drikker aldrig ting op – der er altid en sjat tilbage i mine glas og krus og det driver de fleste folk til vanvid. Især Kevin, som går og fjerner de 1000 kopper som jeg bruger på én dag. (Hvis du læser det her; undskyld skat ❤)

10. Jeg er dødeligt allergisk overfor ananas – jeg elsker Hawaii pizza og jeg har ikke spist en i et årti. Fordi, du ved, så lukker mine luftveje og så dør jeg. Det vil jeg gerne undgå.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mærkelige facts om mig